Annonce

Annonce

Svar: Baby vil ikke spise skemad


20. september 2017

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det er rigtig godt, at du nu er opmærksom på at få jeres dreng til at spise mere rigtig mad, og at du forsøger at hjælpe ham med det. Du fortæller, at han nu virker stærk nok til at kunne sidde i sin høje stol, og jeg vil anbefale, at du sætter ham i stolen hver gang, det er spisetid.

Du fortæller også, at han er interesseret i at sidde med lidt agurk, brødskorper og lignende, og det er super godt. Det er vigtigt, at du udnytter hans naturlige lyst til at putte i munden. Derfor vil jeg foreslå dig, at du starter hvert måltid med at sætte ham i højstolen og så giver ham lidt i hånden, som han kan sidde og sutte og gumle på. Det kan ud over agurk f.eks. også være bløde frugtbåde eller ristede rugbrødsbjælker, det kan vænne ham til rugbrødssmagen, og samtidig er de lidt hårde på ydersiden og bløde i midten. Det er dejligt for ømme gummer (hvis han er ved at få tænder), og de knækker heller ikke så let.

Når han starter med at sidde med mad i hånden, så bliver han opmærksom på at det er spisetid. Han øver sig mundmotorisk, han danner ekstra spyt, han smager, fornemmer maden og bliver på den måde mere parat, når du så følger efter med lidt skemad.

Det vil være rigtig godt, hvis du kan sætte dig foran ham, så I sidder foran hinanden. Du skal skabe øjenkontakt mellem jer og holde fast i, at det er spisetid. Det gør du ved at verbalisere omkring maden og ved at lade ham spejle sig i dit ansigt. Du skal altså bruge din stemme og din mimik: "Mmm mam mam mam, dejlig mad" åbne munden (han spejler sig i dig), ind med skeen, synke og igen "mmm mam, mam, smager godt", åbne munden ind med skeen. Det skal køre i en jævn strøm, så han ikke får mulighed for at blive afledt af andre ting, men hjælpes til at holde fokus.

Nogle gange bliver han naturligt forstyrret af andre ting eller viser behov for en pause, og det er naturligvis helt okay, så følger du ham i det og siger f.eks. "hov, der kom far - hej far" og så forsøger du at fange ham igen "se her, skal du have lidt at drikke", og så får han lidt vand, og derefter er han så klar igen "hej skat, er du klar, mere mad, mmm mam mam" og så starter I forfra.

Det er vigtigt, at du forsøger at skabe en fast rytme for dagen med faste spisetider. Det er med til at påvirke hans indre ur og med til at gøre ham sulten og parat til at spise, når det så er spisetid. Det er vigtigt, at du forsøger at skabe en rytme, hvor han tilbydes skemad og mad i hånden, vand af kop, når han vågner - og så først tilbydes flaske, før han skal sove. Netop for at sikre, plads i maven til begge dele. Hvis han starter med flaske, så vil det naturligt være svært for ham at spise nok og han vil ikke føle sig sulten nok til skemad..

Det vil være rigtig godt, hvis han nu tilbydes grovere grødtyper. Det vil sige f.eks. havregrød og øllebrød og hen af vejen også flerkornsgrød. Det vil være rigtig godt, hvis du tilbyder ham frugt - det kan gives som topping på en grød, som dessert eller mellemmåltid og han må som sagt også gerne sidde og sutte på bløde frugtbåde, naturligvis under opsyn!

Han må, nu hvor han er blevet 6 måneder gammel, meget gerne få alle slags grøntsager, og det er vigtigt, at du varierer hans grøntsagsmos så meget som muligt. Han kan få blomkål, gulerod, broccoli, squash, ærter, majs, porrer, kål af forskellig slags, selleri, pastinak, persillerod osv.

Rodfrugter smager af noget, og mange børn kan rigtig godt lide dette, så det kan være en god idé at lave f.eks. en rodfrugtmos hvor du blender f.eks. gulerod, knoldselleri, persillerod og pastinak - kog det mørt, hæld lidt af kogevandet fra og blend det med lidt fedtstof og evt. lidt mælk.

Du skal være særligt opmærksom på selleri, spinat, fennikel og ...


Annonce

... rødbede. Han må meget gerne få disse grøntsager, de er rigtig gode til at give smag, men det er vigtigt, at de ikke udgør mere end 1/10 af portionen, fordi de har et højt indhold at nitrat. Hvis I en dag skal have laks og spinat eller laver en kartoffel/selleri suppe eller lignende, hvor en af de nævnte grøntsager udgør en større del, så må han gerne få det, men der bør så gå 14 dage imellem, at han så atter tilbydes nitratrige grøntsager.

Han skal også igang med kød eller fisk i grøntsagsmosen. Det skal koges eller laves i ovnen. Hakket kød er lettest at bruge i starten, fordi det let moses ud, enten med en gaffel eller igennem en persillehakker eller blender. Hakket kød kan være kylling eller kalkun, som er mildt og godt at begynde med, men også svinekød, oksekød, lammekød osv. alt kan bruges - det handler om at variere og lade hans mad tage udgangspunkt i jeres mad. Indmad som lever og hjerter kan koges og blandes i grøntsagsmosen, og det kan også blandes i farsen til kødboller og dermed indgå som en del af den mad han naturligt får. Indmad har bla. et højt indhold af jern.

Fisk kan også koges i ovnen eller i en gryde og det moses meget let med en gaffel. Du kan give rødspætter, torsk, laks, makrel, sild, torskerogn osv. Du kan bruge frisk fisk eller fisk fra frost...

Igen, brug jeres egen mad som udgangspunkt for den mad, som du laver til ham :) Og så er det vigtigt også at nævne, at du meget gerne også må købe færdiglavet babymos til ham. Vælg de typer, som er beregnet til hans alder, så du på den måde får varieret hans indtag. Da han lige nu er småtspisende, så kan det være praktisk, at du nogle gange køber en middagsret på glas. Det er begrænset, hvor lille en portion mad, du kan lave til ham og det kan være frustrerende at skulle smide det ud, så lad den færdiglavede mad indgå som en variation i hverdagen...

Det lyder rigtig fint med de 6 flasker i døgnet og jeg har her lavet en dagsplan, ud fra de tidspunkter, som du har angivet:

Tidlig morgen 06: Flaske og dagen begynder

Morgen 7.30-8: Tilbydes frisk blød frugt i hånden og du følger efter med lidt grød. Det kan være havregrød og vand af kop. Evt. lidt frugtmos som topping.

Formiddag 9: Flaske og puttes til formiddagslur

Frokost 11: Tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, og du følger efter med lidt grøntsagsmos. Stille og roligt begyndes med kød eller fisk i mosen, og du varierer mellem hjemmelavet og færdiglavet babymad. Vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Flaske og puttes til middagslur - måske kl 12-12.30, det afhænger af, hvor lang hans formiddagslur er

Eftermiddag 15: Tilbydes frisk blød frugt i hånden og lidt frugtmos og vand af kop.

Flaske og sover måske dagens 3. lur, det kan også være, at den springes over.

Aften 17.30: Tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, og du følger efter med grøntsagsmos, ligesom der gradvist begyndes med kød eller fisk. Du kan lave mos af de grøntsager, som I andre spiser, eller du kan en gang imellem varierer med færdiglavet babymad. Vand af kop

Flaske og puttes til natten ca 18.30-19 som nu, og sover herefter sit længste søvnstræk

Nat: 02: Flaske og sover videre.

Det er helt okay, at han har sit længste søvnstræk om aftenen, og du skal ikke ændre på dette, da det lyder til at fungere godt for jer :)

Jeg vil anbefale dig min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder du dagsplaner, opskrifter og guides igennem fra de første smagsprøver til jeres dreng er godt igang med familiemaden. Bogen dækker alderen 4-18 måneder :) Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave, der står ny revideret udgave på forsiden.

Jeg håber, at du kan bruge ovenstående videre - rigtig meget held og lykke, og fortsat god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Give MME uden at opvarme det?

Hej Helen Nu hvor det er blevet varmere og bedre vejr, så vil jeg gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fontanellen

Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.

Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...

Læs mere i Babylex

Brystspænding

Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.

Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.

Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.

Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!

Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce